Premier League

United-profil frataget rolle hos Red Barnet

Cristiano Ronaldo har ikke præsteret på banen for Manchester United på det seneste. Nu er han også frataget sin rolle som ambassadør for Red Barnet.

Det spiller ikke rigtig for tiden for Ronaldo.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United-stjernen Cristiano Ronaldo har i den seneste tid været i mediernes søgelys. Desværre for portugiseren er det ikke for det positive spil på banen.

Efter 0-1 nederlaget til Everton virkede Cristiano Ronaldo nemlig så frustreret, at det gik ud over en ung fan, der filmede den 37-årige stjerne. Efterfølgende slog Cristiano Ronaldo telefonen ud af hånden på ham på vej mod spillertunellen.

Det har efterfølgende medført en storm af angreb på sociale medier mod portugiseren, hvor politiet nu er gået ind i sagen om hårdhændede behandling af drengen på tilskuerpladserne.

Ronaldo smadrede hans telefon – nu får ung knægt lille plaster på såret

Nu tager Red Barnet så konsekvensen af den uheldige episode og har opsagt samarbejdet med Cristiano Ronaldo som ambassadør for velgørenhedsorganisationen.

Det skriver det italienske medie Calcio News 24.

Cristiano Ronaldo har ellers været ambassadør for organisationen i hele 10 år. Men nu synes samarbejdet at være slut.

Cristiano Ronaldo selv har været ude og undskylde hændelsen.

– Jeg vil gerne undskylde for mit udbrud, og er det muligt, vil jeg gerne invitere tilhængeren til at over en kamp på Old Trafford som udtryk for fairplay og god sportsånd, forklarede den portugisiske verdensstjerne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P