International Fodbold

Mæhle om EM: Vi drak måske lidt mere end vi burde

Joakim Mæhle fortæller, hvordan Danmark kom styrket gennem EM på trods af enormt svære omstændigheder undervejs.

Joakim Mæhle med en af sine mange landsholdsscoringer
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I sommer tog landsholdet hele Danmark med storm, da de leverede en kraftpræstation efter tragiske omstændigheder. De danske drenge gik hele vejen til EM-semifinalen, hvor de måtte se sig slået af England på Wembley.

I takt med turneringens udvikling steg bevågenheden og sympatien for Danmark, der i åbningskampen tabte mod Finland med 0-1. Det var dog ikke kampen, der trak overskrifter, da Christian Eriksen i første halvleg måtte udgå som følge af et hjertestop.

Kampen blev genoptaget, men for de flestes vedkommende skulle den blot overstås.

Atalanta-profil storroser Joakim Mæhle

– Så sad vi og fik en bajer og et glas vin. Selvfølgelig var det sindssygt, dét vi havde oplevet, men på et eller andet plan er man også nødt til at komme videre. For os var det også lidt alkoholen, kan jeg huske.

I næste gruppekamp stod der Belgien på menuen i stemningsfyldt Parken. Her kom Danmark glimrende fra start med en tidlig scoring af Yussuf Poulsen. Belgierne var dog en for stor mundfuld for Danmark, der tabte 1-2 til ‘De røde djævle’.

Herefter stod Danmark så med det ene ben ude af turneringen, hvor Joakim Mæhle i podcasten “Hva så?!” med Christian Fuhlendorff fremhæver det stærke sammenhold i truppen, som grundlaget for succes til EM.

– Jeg mener det virkelig, når jeg siger, at på landsholdet holder vi alle med hinanden. I klubfodbold kan det godt være lidt anderledes, når man konkurrerer direkte om pladserne.

Efter nederlaget mod Belgien, blev der tid til fordøje de mange nye indtryk for den danske trup på Marienlyst Strandhotel.

– Vi taber, og står med det ene ben ude af turneringen, og vi tænkte lidt, at det var ligegyldigt. Så vi drak nogle øl og noget vin – nok også lidt mere end vi burde.

I den sidste gruppekamp tog Danmark imod Rusland – igen i et fyldt Parken, hvor stemningen endnu en gang var elektrisk. 4-1 ender Danmark med at vinde blandt andet på en scoring af Joakim Mæhle.

– Vi får det perfekte resultat mod Rusland, og Belgien vinder. Så er vi også nødt til at fejre det jo. Og have en flaske vin mere. Vin og øl.

I samme ombæring forklarer Joakim Mæhle, hvordan de priste sig lykkelige for, at Christian Eriksen ikke kom værre til skade end tilfældet, og det var det vigtigste for dem.

Som et lille ekstra krydderi fortæller nordjyden i podcasten, hvordan han godt kan finde på at se sine egne mål eller highlights, når han skal slå tiden lidt ihjel.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P