Highlights: Velspillende Benfica udfordrede forgæves Liverpool i målorgie
Benfica var på en umulig mission, da de onsdag skulle vende et 1-3 nederlag fra den første kvartfinale imod Liverpool. Portugiserne udfordrede med flot spil, men den engelske storklub var alligevel for stor en mundfuld.
Ovenpå en 1-3 sejr gik Jürgen Klopp ind til returopgøret af Champions League-kvartfinalerne på Anfield imod Benfica med en vis optimisme.
Med syv ændringer i startopstillingen siden det første opgør overværede Liverpool-stjerner som Thiago, Sadio Mané og Mohamed Salah kampens start fra bænken. Selvom Benfica viste takterne til at udfordre Liverpool, var de engelske giganter for stor en mundfuld.
Ibrahima Konaté åbnede scoringstavlen på et hjørnespark i det første opgør, og franskmanden gjorde kunsten efter endnu engang med et skarprettet hovedstød til 1-0. Benficas Darwin Núñez svarede hurtigt igen, men blev vinket offside efter målet.
Efter en halv times spil bød Benfica ind med udligningen, da Goncalo Ramos bankede bolden i kassen fra kanten af feltet.
Roberto Firmino åbnede anden halvleg med scoringen til 2-1. Ti minutter senere øgede brasilianeren Liverpool-føringen til 3-1. Benfica fik kort tid efter reduceret til 3-2, da Roman Yaremchuk snød offside-fælden. Få minutter senere udlignede Darwin Núñez til 3-3 med en kølig inderside.
Dermed kan Liverpool begynde at gøre sig klar til semifinalen i Champions League imod Villarreal.