3F Superligaen

Pione Sisto sendt ud i kulden: Vraget i FCM

Når FC Midtjylland onsdag aften gæster Randers FC, bliver det uden Pione Sisto i truppen.

Pione Sisto er ikke med i truppen for FC Midtjylland.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Pione Sistos situation i FC Midtjylland er efterhånden et af de mest omtalte emner i Superligaen.

Senest kom han ind mod F.C. København med et kvarter tilbage af kampen. Her måtte han dog hurtigt forlade banen for en stund, da der ikke var helt styr på strømperne.

Kampen i Parken med en sen indskiftning, er dog langt fra et enkeltstående tilfælde for Pione Sisto. Der har således været langt til fast spilletid for den teknisk dygtige offensivspiller på det seneste.

Faktisk skal man helt tilbage til den 7. november for at finde en kamp, hvor Pione Sisto var på banen hele vejen igennem. Senest Pione startede inde var den 20. februar mod AaB.

Nu har Bo Henriksen så valgt helt at undlade Pione Sisto til onsdagens kamp mod Randers FC, og situationen for Sisto virker efterhånden uholdbar.

Ekspert: Jeg får ondt i maven på Pione Sistos vegne

FC Midtjyllands pressechef, Mads Hviid, oplyser til campo.dk, at der er tale om et sportsligt valg.

– Der ligger ikke andet bag. Vi må kun udtage 18 mand, og der har Bo (Henriksen, red.) valgt andre end Pione til aftenens kamp, lyder det fra FCM-lejren.

Udover Pione Sisto er Raphael Onyedika heller ikke med for FC Midtjylland – dette skyldes dog en karantæne.

Se FC Midtjyllands trup under reklamen.

FC Midtjyllands trup mod Randers FC

  • Jared Thompson
  • David Ousted
  • Daniel Høegh
  • Joel Andersson
  • Henrik Dalsgaard
  • Mads Døhr Thychosen
  • Erik Sviatchenko
  • Paulinho
  • Nikolas Dyhr
  • Max Meyer
  • Evander
  • Edward Chilufya
  • Charles
  • Anders Dreyer
  • Gustav Isaksen
  • Vagner Love
  • Marrony
  • Junior Brumado
Pione Sisto valgte FCM til trods for tilbud om kæmpe-løn i FCK

Kampen mellem FC Midtjylland og Randers FC fløjtes i gang i Randers onsdag klokken 18.30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P