International Fodbold

Godt nyt fra Holland: Van Gaals strålebehandling har virket

Louis van Gaal fortæller, at strålebehandlingen i forbindelse med hans sygdomsforløb med prostatakræft har virket.

Louis van Gaal
Foto: Maurice Van Steen/AFP/Ritzau Scanpix

I begyndelsen af april chokerede Louis van Gaal under et interview med hollandsk tv fodboldverdenen, da han afslørede, at han kæmper med prostatakræft.

Her meldte den hollandske landstræner dog, at han håbede og troede på, at han alligevel ville stå i spidsen for Holland under VM i Qatar senere på året. Og nu er der så kommet gode nyheder.

The Athletic melder nemlig nu, at den 70-årige hollænder har fortalt, at behandlingen har virket. 

– Jeg har været igennem alt. Jeg fik 25 strålebehandlinger. Så måtte jeg vente fem-seks måneder for at se, om den havde gjort sit arbejde. Det havde den, lyder det fra Louis van Gaal. 

Således er det gode nyheder på alle fronter.

Det betyder blandt andet, at han kan tage en sidste trænertjans senere på året, når VM-slutrunden løber af stablen.

Her har han tidligere afsløret, at det bliver hans sidste trænergerning, hvor afløseren allerede er på plads. Således er den tidligere FC Barcelona-træner og tidligere hollandske landstræner, Ronald Koeman, manden, der vender tilbage i spidsen for landsholdet.

Her stod Koeman nemlig i spidsen for Holland fra 2018 til 2020, inden turen gik til FC Barcelona, hvor han fik en del kritik og blev fyret i oktober sidste år.

Chokeret van Dijk vil give van Gaal et uforglemmeligt VM

Holland åbner VM-slutrunden i Qatar med åbningskampen mod Senegal mandag den 21. november klokken 11:00 dansk tid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P