International Fodbold

Franske stjerner dominerer statistikker

Frankrig må regnes som en af storfavoritterne, når der til november fløjtes op til VM i Qatar.

Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix

Når Frankrig til november skal forsvare sin VM-titel, er det med en flok stjerner i topform. Foruden Paul Pogbá, Antoine Griezmann og Ousmane Dembélé er især angriber-duoen i topform.

Karim Benzema scorer lige nu mål på samlebånd i spanske Real Madrid, hvor han – udover at være topscorer i LaLiga – også fører topper listen for assists i det spanske.

Hele 14 kasser er det blevet til for den franske superstjerne med dertilhørende 11 oplæg til scoringer i LaLiga i denne sæson.

Statistik: Frankrig har for vane at vinde guld, når de møder Danmark i gruppespillet

Selvom Benzema er blevet 34 år, er det alligevel hans bedste sæson i kongeklubben, som lige nu cruiser mod det spanske mesterskab og stadigvæk har mulighed for at løbe med Champions League-trofæet.

Foruden Benzema har franskmandens kollega Kylian Mbappé også gang i en brandsæson i Ligue 1.

Her er det i alt blevet til 20 scoringer for den hurtigtløbende angriber, som også står noteret for 14 oplæg i denne sæson.

Senest blev det til at hattrick af Mbappé i weekenden, hvor PSG udraderede Clermont med hele 1-6 på udebane.

Hvis formen for de to franske stjerner holdes frem til VM i Qatar, vil selv de stærkeste modstandere have svært ved at holde både Benzema og Mbappé fra fadet.

Frankrig indleder jagten på at genvinde VM-trofæet den 22. november, hvorefter de tørner sammen med Danmark blot fire dage senere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P