3F Superligaen

LAST MINUTE: Tips til Super Manager Forår 2022: Runde 7

Denne weekends superligakampe starter tidligere med kampstart allerede kl. 18.30 mellem AaB og Randers. Som sædvanlig har vi LAST MINUTE input til Super Manager FORÅR 2022 fra Per V. Hansen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nu hvor vi kender startformationerne på Aalborg Portland Park, har Per V. Hansen som altid kigget nærmere på de to holds startformationer og afkodet, om der er “guld at hente” med indsigt i de 2 x 11 til rundens første kamp.

Med en sejr i dag kan Randers FC stadig blande sig i kampen om medaljer, men det er dog AaB, den tidligere vinder af SUPER MANAGER har kigget på.

Kristoffer Pallesen er ude for AaB i modsætning til deres seneste kamp og nederlag til FCK.

Til gengæld er midtbaneprofilen Lucas Andersen tilbage på bænken for AaB, og han kan altså få comeback på midtbanen for nordjyderne i mesterskabsspillets blot anden kamp. Lucas Andersen koster “kun” 4,9 millioner kroner. Han er til sammenligning 1,3 mio. kr. billigere end Vito Hammershøy-Mistrati fra Randers. Måske er det nu, du skal satse på at tage Lucas Andersen på holdet, inden han stiger i værdi og bliver en profil i Mesterskabsspillet?

Her finder du Per V. Hansens LAST MINUTE gode råd til i runde 7:

  1. Kasper Kusk starter for AaB, og han er altid farlig. Han har kun 3% i popularitet, og Lars Friis har vist ham stor tillid, siden han overtog cheftrænerposten.
  2. Milan Makaric starter også helt fremme, og han har fundet vej til nettet tidligere her i foråret, og de sidste to gange, han har spillet mod Randers, har han scoret.
  3. Som wingback vælger jeg at tage Jakob Ahlmann med, da det er en offensiv position, hvor han tidligere også har vist, at han kan komme til baglinjen samt bidrage offensivt.

– Det er en svær runde, og jeg har ikke fundet nogen store favoritter. Så husk: Lad være med at skifte for meget ud, hvis dine spillere får spilletid, siger Per V. Hansen.

Campo.dk-indsigt: De her ting bør du også overveje:
Anfører Erik Sviatchenko fra FCM er i tvivl, om han bliver klar til topbraget mod FCK i Parken søndag aften. Han testes til det sidste.

SønderjyskE og OB spiller målfattige opgør. Kun 2 ud af 10 seneste indbyrdes opgør er gået over 2,5 mål. Så forsvarsspillere og målmand giver måske mening her?

Silkeborg har ikke vundet over Brøndby i de seneste 10 opgør. Kun en gang har SIF fået uafgjort, mens mestrene har vundet ni af kampene.

Hold dig opdateret hver uge

Inde på vores fodbold-app kan du slå push-notifikationer til for holdet.dk-takes. Så vil du modtage alle vores artikler vedrørende holdet.dk, Last Minute-opdateringer til netop dit hold samt vores observationer fra superligaklubberne, som vi besøger hver uge.

Få pushbeskeder på alt indhold om holdet.dk
Få alle beskeder om Super Manager direkte på mobilen i campo.dk’s app.
Få gode råd til Super Manager Forår 2022 på holdet.dk

Dem der spiller med i Campo.dk Ligaen og har et Guld+ hold deltager lige nu i spillet om en fodboldrejse til en værdi af 3.000 kroner og en valgfri fodboldtrøje. Tilmelding er desværre lukket for denne omgang.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P