Premier League

Guardiola hyldet af Klopp: Det passer ikke

Pep Guardiola blev på fredagens pressemøde forholdt de rosende ord fra Jürgen Klopp om, at han, ifølge tyskeren, er den bedste træner i verden.

Pep Guardiola mener ikke, at han er den bedste træner i verden.
Foto: Martin Rickett/Reuters/Ritzau Scanpix

– Pep (Guardiola, red.) er den bedste træner i verden. Hvis nogen tvivler på ham, så har jeg ingen ide om, hvordan det kan lade sig gøre.

Ovenstående er Liverpool-manager Jürgen Klopps ord om sin trænerkollega i Manchester City, Pep Guardiola.

De to managers kommer til at stå ansigt-til-ansigt i weekenden, når Liverpool og Manchester City brager sammen i en potentielt afgørende kamp om Premier League-mesterskabet.

På fredagens pressemøde i Manchester City-lejren blev Pep Guardiola forholdt de stor roser fra Jürgen Klopp af de fremmødte journalister. Den spanske manager er dog ikke enig med sin tyske kollega i Liverpool.

– Jeg blev ikke manager for at blive den bedste – og det er jeg ikke.

– Jeg takker mange gange, men jeg er ikke den bedste. Jeg ville gerne kunne sige, at jeg er den bedste, men det passer ikke, lød det fra Pep Guardiola på pressemødet.

Klopp ikke tvivl: Han er verdens bedste træner

Liverpool og Manchester City brager sammen søndag den 10. april klokken 17.30 i Manchester.

Forud for kampen resterer der otte runder af Premier League, og blot et enkelt point adskiller lige nu de to managers og deres storklubber i tabellen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P