Barca-profil opfordrer: Hellere Mbappé end Haaland
Dani Alves har meldt sig ind i debatten om, hvem FC Barcelona bør hente af Kylian Mbappé og Erling Haaland - og brasilianeren er ikke i tvivl.
FC Barcelona har været kædet sammen med både Kylian Mbappé og Erling Haaland.
På grund af catalanernes finansielle situation har man næppe råd til at sætte klubbens økonomi over styr i jagten på dem begge. Hvis valget står og falder mellem de to, så er højrebacken Dani Alves ikke i tvivl om, hvem han så som en kommende holdkammerat.
Salah forklarer transferrygter: Meget folk ikke forstår– Jeg ville ikke kaste alt efter Haaland. Hvis jeg skal være helt ærligt, ville jeg ikke bruge en masse penge på ham. Mbappé ville jeg gerne, men ikke Haaland, siger Dani Alves til mediet Sport.
– Han (Mbappé, Red.) virker som en komplet spiller. Hvis man skal lave store investeringer, skal man gøre det for at få de bedste. Hvis det var op til mig, ville jeg satse på Mbappé.
Kylian Mbappé’s kontrakt med PSG udløber til sommer, og uden optræk til en forlængelse er han formentlig fortid i den franske storklub, når næste sæson løber af stablen.