Europæisk Fodbold

Leipzig fortsætter imponerende stime

1-1 blev kampens resultat, da RB Leipzig og Atalanta delte i en chancerig affære i den første kvartfinale i Europa League.

Leipzig fejrer udligningen til 1-1 mod Atalanta.
Foto: Ronny Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix

RB Leipzig er for tiden flyvende med 11 kampe på stribe uden nederlag. Tidligt torsdag aften gik det så ud over Atalanta, som må rejse tilbage til Italien med et 1-1 resultat i bagagen.

RB Leipzig kørte i weekenden Dortmund over med hele 1-4 på udebane. Her til aften skulle de så forsøge at gøre kunsten efter, da italienske Atalanta gæstede Red Bull Arena.

I første halvleg var gæsterne det bedste mandskab i det etablerede spil. Efter 17 minutter kunne columbianske Luis Muriel bringe gæsterne i front på en veludført afslutning i det lange hjørne.

Atalanta-profil storroser Joakim Mæhle

Flere mål bød første halvleg ikke på, så vi skulle helt frem til det 58. minut, før der igen var action foran mål. Leipzig fik tilkæmpet sig et straffespark, som Andre Silva skulle forsøge at sætte ind fra 11-meterpletten.

Det formåede den portugisiske angriber dog ikke, da han sendte sit skud afsted fra straffesparkspletten. En fin redning af Atalanta-keeperen, der blot 30 sekunder senere alligevel skulle hente bolden i eget net.

Her dukkede Atalantas Davide Zappacosta nemlig op tæt under eget mål, da han skulle forsøge at afværge et indlæg fra RB Leipzigs Angelino. Det endte i stedet som et selvmål til stor jubel for hjemmeholdets tilskuere.

De resterende 30 minutter bød på flere store chancer i begge ender, hvor især Dominik Szoboszlai var tæt på at give hjemmeholdet sejren med et hovedstød på overliggeren ti minutter før tid.

RB Leipzig har efter aftenens kamp ikke tabt i 11 kampe i streg, hvorfor den nye manager, Domenico Todesco, må tilskrives en stor del af æren.

Hverken Yussuf Poulsen eller Joakim Mæhle var med i kampen, da de begge er skadet i øjeblikket.

Efter aftenens remis er alt fortsat åbent inden returopgøret, som spilles om en uge i Bergamo.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P