Europæisk Fodbold

AC om Chelsea: Det skal ordnes hurtigt

Den danske landsholdsspiller Andreas Christensen mener, der skal andre boller på suppen i returopgøret, efter han og Chelsea tabte klart til Real Madrid i Champions League.

Andreas Christensen mener, der skal sættes en defensiv prop i Chelsea
Foto: REUTERS/David Klein.

Andreas Christensen og Chelsea fik ørerne i maskinen og tabte 1-3 hjemme til Real Madrid i Champions League onsdag aften. Danskeren mener ikke, resultatet kunne være meget værre, og kalder returopgøret i den spanske hovedstad for ‘et bjerg, der skal bestiges’. Det fortæller han til Chelseas hjemmeside.

– Det er to mål. Det bliver stadig meget svært, men det kan ikke være værre end dette. Vi skal derned og lave en stor præstation, siger den danske forsvarsspiller og fortsætter:

– Vi er nødt til at prøve at vende det, men det bliver svært. Vi var ikke på toppen, og det ved vi godt. Men vi har intet at tabe, så vi er nødt til at tage dertil, yde en stor præstation og forhåbentlig vende det.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Ifølge den danske landsholdsspiller skal de mange mål imod Chelsea stoppes. Og det kan kun gå for langsomt.

– Vi har lukket syv mål ind nu i to kampe, hvilket ikke er normalt for os. Det handler ikke kun om denne kamp, vi gjorde det også i weekenden (1-4 nederlaget til Brentford, red.). Vi skal ordne det, og vi skal gøre det hurtigt, siger Andreas Christensen.

Hattrick-Benzema bankede Chelsea i første CL-opgør

Returopgøret mod Real Madrid spilles på tirsdag på Estadio Santiago Bernabeu i Madrid. Men inden da venter udekampen mod Southampton i Premier League. Den kamp spilles på lørdag klokken 16 og kan ses på TV3 MAX og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P