International Fodbold

Medie: Han bliver Hollands næste landstræner

Louis van Gaal er færdig som hollandsk landstræner efter VM, og De Telegraaf mener nu at vide, hvem den næste landstræner bliver.

Ronald Koeman kommer angiveligt til at overtage jobbet som Hollands landstræner efter VM 2022 i Qatar.
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det kom for nyligt frem, at Louis van Gaal er ramt af en aggressiv kræftsygdom.

Sygdommen til trods, ønsker den hollandske landstræner fortsat at stå i spidsen for Holland ved VM 2022 i Qatar.

Van Gaals kontrakt med det hollandske fodboldforbund udløber umiddelbart efter VM, og det har i lang tid været planen, at det skulle blive hans sidste opgave som landstræner.

Nu forlyder det sig så, at den næste hollandske landstræner allerede er på plads. Det skriver hollandske De Telegraaf.

Det hollandske medie peger på Ronald Koeman som manden, der skal tage over efter van Gaal. Den tidligere Barca-træner skulle angiveligt tiltræde stillingen som hollandsk landstræner fra den 1. januar 2023, når aftalen med van Gaal udløber.

Det forlyder sig videre, at aftalen i første omgang kommer til at gælde frem til VM 2026, der bliver spillet i USA, Mexico og Canada.

Chokeret van Dijk vil give van Gaal et uforglemmeligt VM

Hvis valget falder på Ronald Koeman, vil det ikke være første gang, at han er Hollands landstræner. I 2020 valgte han dog at forlade stillingen, da han i stedet var blevet tilbudt jobbet som cheftræner i FC Barcelona. Ronald Koeman blev dog fyret i FC Barcelona i slutningen af oktober 2021, og han er derfor nu ledig til at gøre sig som hollandsk landstræner endnu en gang.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P