Brøndby indleder dårlig stime: Snubler hjemme mod Randers Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
3F Superligaen

Brøndby indleder dårlig stime: Snubler hjemme mod Randers

Brøndby åbnede mesterskabsspillet med et nederlag hjemme mod Randers FC.

Brøndby tabte hjemme med 0-1 til Randers FC i Superligaens mesterskabsspil.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby IF tabte hjemme med 0-1 til Randers FC søndag, da de to mandskaber skød mesterskabsspillet i gang.

Her var det Randers FC, der kom klart bedst fra start. Efter 21 minutter resulterede det i kampens eneste mål, da Randers-anfører Vito Hammershøy-Mistrati kom først på bolden efter et kløgtigt forfinteløb, der satte Brøndbys Sigurd Rosted på hælene. Han kunne efterfølgende banke bolden helt op i nettaget ved nærmeste stolpe, efter Stephen Odey med et fladt indlæg fandt Randers-anføreren tæt under Brøndby-målet. 0-1 til Randers FC.

Randers-målet fik vækket Brøndby-spillerne, og resten af første halvleg bød på et hjemmehold, der i stigende grad fik presset Randers FC i bund. Et mål blev det dog aldrig til, og de to mandskaber gik derfor til pause ved stillingen 0-1.

Brøndby jagtede sejren i anden halvleg, men uden for alvor at sætte sig på tungt på kampen. Først mod kampens slutning fik Brøndby presset Randers FC i bund, men den sidste skarphed manglede.

Dermed endte kampen med en 0-1-sejr til Randers FC. Det var samtidig første gang, at Randers FC har vundet ude over Brøndby siden 2014.

Niels Frederiksen om Brøndby-komet: Ham kommer vi til at se mere til

Brøndby kunne inden kampen mod AGF den 13. marts prale af en stime på ni sejre i streg, inden man hjemme spillede uafgjort mod AGF. Siden har man tabt ude mod AaB og nu hjemme mod Randers FC, og Brøndby har dermed kun fået et enkelt point i de seneste tre kampe.

Samtidig har Brøndby nu givet AaB muligheden for at snuppe tredjepladsen i Superligaen, hvis den nordjyske klub henter en sejr hjemme mod FCK senere søndag.

Omvendt kan Randers FC med de tre point tillade sig at snakke om medaljejagt.

Mest læste

Notifications

Notifikationer