Barca fortsætter sejrsstime
FC Barcelona vandt 1-0 hjemme på Camp Nou over Sevilla på et mål af 19-årige Pedri.
I søndagens sene LaLiga-kamp tog FC Barcelona imod Sevilla hjemme på Camp Nou. Her skulle værterne forsøge at følge op på seneste rundes udradering af rivalerne fra Real Madrid.
Barcelona var det bedste mandskab på banen, men de skulle dog helt hen til anden halvleg, før der kom hul på bylden, da Pedri med en flot scoring gjorde det til slutresultatet 1-0 efter 72 minutter.
Det var en chancerig affære, hvor især Barcelona dominerede store dele af opgøret. Foruden scoringen af Pedri, ramte Gerard Piqué træværket tæt under mål.
Historisk El Clásico: Disse rekorder blev slået af vanvittige BarcaEfter scoringen til 1-0 af Barcelonas 19-årige guldfugl i det 72. minut, kom Sevilla bedre med i opgøret, men scoringerne udeblev.
Barcelonas Martin Braithwaite kunne se sine holdkammerater køre en professionel 1-0 sejr hjem fra bænken. Thomas Delaney var heller ikke med i opgøret for gæsterne, da han i øjeblikket sidder ude med en muskelskade.
Barcelona er nu på andenpladsen i LaLiga med 12 point op til Real Madrid på førstepladsen. Dog har Barcelona en kamp i hånden, hvor de i næste runde møder Levante på udebane.