Premier League

Thomas Frank: Stolt øjeblik at være en del af Brentford

Brentfords manager, Thomas Frank, var utrolig stolt oven på klubbens imponerende sejr over Chelsea lørdag eftermiddag.

Thomas Frank Christian Nørgaard Brentford Premier League
Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix.

Brentford overraskede stort, da de på udebane ydmygede Chelsea med hele 1-4.

Premier League-oprykkernes manager, Thomas Frank, var derfor mere end glad efter kampen, hvor den tidligere Brøndby IF-træner blandt andet roste spillernes præstation.

– Jeg sagde til spillerne inden kampen, at vi allerede havde været tæt på at tage til nogle af de største stadioner og få noget med derfra, så jeg viste bare, at der var en chance. Den måde vi så præsterede på i samtlige 90 minutter, det gør mig måske endda endnu mere stolt.

– Det var en næsten komplet præstation offensivt, pressede højt når vi kunne, og stod lavt når vi kunne, i momenter rigtig gode på bolden, vi scorede fire mål, scorer bagud med et mål. Den mentalitet og karakter de her spillere har – wauw.

– Et meget, meget stolt øjeblik at være en del af Brentford, siger Thomas Frank i et interview med Brentford.

En af Brentfords målscorer i storsejren over Chelsea var danske Christian Eriksen, der kom på scoringstavlen i Premier League for første gang siden sit comeback til fodbold.

Eriksen fortsætter vanvittig målstime: Scorer første PL-mål

London-klubbens næste kamp i Premier League er søndag den 10. april, hvor Brentford møder bysrivalerne fra West Ham.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P