Spillerforeningen gør DBU kunsten efter: Tager afstand fra Nadia Nadim
Den danske spillerforening fortæller, at de ligesom DBU heller ikke støtter op om Nadia Nadims nye rolle som ambassadør for VM-slutrunden i Qatar.
Fredag kom det frem, at Nadia Nadim havde valgt at blive ambassadør for VM-slutrunden i Qatar, der bliver spillet senere på året.
Det har flere eksperter kritiseret, mens det danske fodboldforbund, DBU, tidligere fredag var ude og tage afstand til den kvindelige landsholdsspiller.
DBU fralægger sig alt ansvar: Det er Nadia Nadims eget valgSenere samme dag er det nu Spillerforeningen, der ligsom DBU, ikke forstår Nadia Nadims beslutning.
– Det er naturligvis hendes frie valg at gøre det, men med det vi gerne vil stå for i Spillerforeningen, så tager vi afstand fra, at man blåstempler den slutrunde ud fra betragtningerne om, hvordan Qatar blandt andet fik tildelt VM med al den korruption, det var omspundet af, behandlingen af migrantarbejdere, deres syn på LGBTQ+-personer og så videre. Der er masser af argumenter for, hvorfor man ikke skal bakke op om dem som nation, siger direktør Michael Sahl til BT.
Den danske landstræner for herrelandsholdet, Kasper Hjulmand, har tidligere fortalt til campo.dk, hvordan han forholder sig til en boykotning af VM-slutrunden i Qatar. Det kan du læse mere om herunder.
Hjulmand om VM-kritik: Ikke ligeglad med menneskerrettigheder bare fordi man vil spille fodboldFredag aften klokken 18:15 er der lodtrækning til gruppespillet ved VM i Qatar, der starter i november senere på året.