International Fodbold

Slimane om Danmark-møde: Bliver ambivalent

Brøndby IF’s tunesiske angriber Anis Ben Slimane kan se frem til at møde det danske landshold til VM i Qatar.

Anis Ben Slimane spiller både for Tunesiens landshold og Brøndby IF
Foto: Scanpix/Ritzau.

Fredag blev landsholdets gruppe til det forestående VM i Qatar offentliggjort

Det danske landshold kan se frem imod at skulle møde verdensmestrene fra Frankrig, en endnu ukendt modstander og Tunesien.

Det tunesiske landshold råder over Brøndby IF’s Anis Ben Slimane, som har blandede følelser over at skulle møde Danmark til VM.

– Det bliver en fed kamp, hvis jeg altså bliver udtaget – det håber jeg, jeg gør. Jeg glæder mig ekstremt meget, men det bliver nok en kamp med lidt ambivalente følelser, fortæller Anis Ben Slimane til TV 2 efter offentliggørelsen.

Hjulmand reagerer på VM-lodtrækning: Ikke fantastisk

Slimane forventer samtidig at få et par opkald fra sin landstræner.

– Det kan man godt forestille sig. Men jeg tror samtidig, at alle har fulgt med i EM og i VM-kvalifikationskampene og derfor kender Danmark og deres styrker. Danmark er et meget stærkt landshold, men jeg kunne da godt forestille mig, at jeg blev ringet op i forhold til lidt inside, siger Slimane.

Mødet med Tunesien bliver Danmarks åbningskamp til VM og spilles d. 22 november.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P