Southgate med bøn til PL: Læg ikke storkampe før VM
Den engelske landstræner er allerede begyndt at se frem mod VM-slutrunden til november, og knapt otte måneder før det går løs i Qatar, kommer Gareth Southgate nu med en bøn til Premier League.
Fodboldsæsonen 22/23 kommer til at byde på en helt ekstraordinær kalender for stort set alle nationale turneringer.
VM-slutrunden kommer for først gang i historien til at ligge i november og december, og det er måneder, hvor der normalt bliver spillet klubfodbold på nationalt plan verden over.
Derfor har de nationale ligaer også allerede tilpasset turneringer til de nye terminer, men allerede nu ligger det fast, at VM-nationerne ikke får de spillere, der til dagligt spiller i den engelske Premier League før tidligst en uge før VM-åbningskampen.
Premier League har nemlig fastlagt den sidste spillerunde før VM til weekenden den 12.-13. november, mens VM-åbningskampen spilles den 21. november. Den engelske landstræner har dog et forslag til Premier League, hvis de altså ikke vil flytte den sidste spillerunde.
– Det tror jeg ikke, kommer til at ske. Hvad der ville hjælpe er, hvis der ikke bliver spillet nogen derbyer mellem de såkaldte ’top-seks hold’, men det er ikke ligaens skyld, at VM bliver afholdt om vinteren, siger Southgate ifølge Evening Standard.
Ifølge den engelske avis omhandler Southgates forslag Arsenal, Chelsea, Tottenham, Liverpool og de to Manchester-klubber, og det er et forsøg på at minimere chancerne for, at hans landsholdsspillere skal mødes indbyrdes blot en uge før VM.
Kane tangerer England-legendes rekord i sejren over SchweizMed spillerunden i Premier League weekenden før VM-åbningskampen kommer minimum én Premier League-runde til at blive spillet, efter Southgate har udtaget sin VM-bruttotrup.
Dermed vil to spillere, der begge kæmper om samme plads på det engelske landshold, potentielt kunne møde hinanden ugen inden VM.
Teenager fængslet efter racistisk tweet rettet mod RashfordDer bliver trukket lod til de kommende VM-puljer på fredag, og Gareth Southgate skulle ifølge Evening Standard have udtrykt håb om at komme i en pulje, der tager hul på VM senere, hvilket vil give ham og det engelske landshold længere forberedelsestid forud for VM.
Også den danske Superliga har sidste spillerunde før VM i weekenden den 12.-13. november.