VM 2026

Serbisk stjerne: Vil gerne møde Danmark til VM

Dusan Tadic håber, at Serbien og Danmark mødes igen til VM-slutrunden senere på året.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen fik et sandt drømme-comeback til Parken tirsdag aften, da Danmark besejrede Serbien med 3-0.

Selvom resultatet var glædeligt for Danmark, ser man anderledes på tingene i Serbien. Her håber man dog, at Danmark også venter ved VM-slutrunden senere på året.

Det fortalte anfører og Ajax-stjerne, Dusan Tadic, til det serbiske medie, Kurir, efter tirsdagens nederlag.

– Vi håber at få dem (Danmark, red.) til VM og se dem der, siger Tadic, der også forsøgte at analysere testkampen mod Danmark.

– Vi havde nogle chancer og fik ikke scoret, og danskerne scorede fra nogle mærkelige situationer. Det var nogle smukke mål, og det er kvalitet. Det var en mærkelig kamp, indleder den serbiske anfører og fortsætter:

– Jeg synes, vi startede godt, og da de scorede det første mål, så faldt vi sammen. I anden halvleg havde vi brug for udligningen, for så ville det nok være en helt anden kamp. På den måde synes jeg, 3-0 er et misvisende resultat. Der var nogle fejl, som er atypiske for os, og vi skyndte os ofte for meget at aflevere bolden, hvilket ikke er typisk os. Vi skulle have været endnu roligere.

Drømme-comeback til Parken for Christian Eriksen

Puljerne til VM-slutrunden trækkes nu på fredag den 1. april. Man kan følge lodtrækningen direkte på TV 2 fra klokken 18:15.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P