Kæmpe drama: Ekambi sender Cameroun til VM i sidste sekund
Et kæmpe drama udspillede sig sent tirsdag aften, hvor Cameroun nu er VM-klar.
Efter forlænget spilletid trak Cameroun sig sejrrigt ud af opgøret mod Algeriet.
Næsten 120 minutters fodbold skulle der til, før forsvarspilleren Ahmed Touba dukkede umarkeret op på et hjørnespark.
Men dette var ikke nok for Algeriet, da camerounske Karl Toko Ekambi blot fem minutter senere slukkede VM-drømmen for Mahrez og co.
0-1 stod der ellers på måltavlen efter de ordinære 90 minutter. Dette var også tilfældet i det omvendte opgør, hvorfor der skulle yderligere 30 minutters fodbold til for at finde den sidste afrikanske deltager til VM.
Lyset gik ud midt under VM-kvalifikationskamp – Se hændelsen herEfter 22 minutter gjorde Bayern Münchens Eric Maxim Choupo-Moting det til 0-1 på et hjørnespark, hvor Cameroun-keeperen ikke så alt for godt ud. Et regulært målmandsdrop, hvor keeperen mest af alt ligner en, der har smurt sine handsker med sæbe.
Herefter var det en åben slagudveksling med flere chancer i begge ender. Men målene udeblev, og det resulterede i 30 minutters forlænget spilletid.
Og her var Cameroun altså stærkest efter et enormt drama i forlænget spilletid, hvor Algeriet blot få minutter forinden stod med det ene ben til VM-slutrunden i Qatar.
Cameroun sikrer sig dermed den femte og sidste afrikanske VM-billet efter Ghana, Senegal, Marokko og Tunesien tidligere på aftenen blev VM-klar.