United-talent: Forsøger at spise og gøre det samme som Ronaldo
Manchester United har i Cristiano Ronaldo en af verdenshistoriens bedste fodboldspillere, og selvom fødselsattesten nu siger 37 år, så passer han så godt på sin krop, at han stadig er et fysisk pragteksemplar, og på den måde fungerer han som et godt eksempel for særligt de unge holdkammerater i England.
Der er næppe nogen tvivl om, hvor i hierarkiet Cristiano Ronaldo er i Manchester United.
Den portugisiske verdensstjerne er gået direkte ind som holdets suveræne topscorer, og efter 32 kampe er det blevet til 18 scoringer fra Ronaldo. Det er dog ikke kun på scoringsfronten, at den nu 37-årige Ronaldo bidrager i den trængte engelske storklub.
Også på træningsbanerne fungerer han som inspiration for klubbens yngre spillere.
– Han er en god holdkammerat. Hvis man har brug for råd, så står han til rådighed. Jeg har set ham på tv, siden jeg var lille, så jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal snakke til ham. Men det er specielt at være sammen med ham. Jeg træner med en af de bedste spillere i fodboldens historie, så jeg lærer hele tiden. Jeg ser på alt, han gør, og så gør jeg det samme som ham, forklarer Manchester Uniteds unge tunesiske landsholdsspiller Hannibal Mejbri til Onze Mundial.
Med sine 37 år er Ronaldo den næstældste spiller i Manchester United-truppen, men fysikken fejler bestemt ikke noget, og det er der formentlig en grund til.
– Når man ser ham dagligt, går det op for en, at det kun handler om arbejde for ham. Han gør det, der er godt for hans krop. En dag var der solskin i Manchester, og jeg så ham solbade uden trøje på og spurgte ham; ’Hvorfor gør du det?’ Han svarede; ’Det er godt – der er vitaminer i det’.
Tidligere AaB’er: Ligeglad med Ronaldos trøje– Siden den dag har jeg altid lagt mig i solen. Jeg ser også altid på hans måltider og forsøger at tage det samme på min tallerken. Han er et godt eksempel for hele gruppen, fortæller Mejbri.
Tidligere på sæsonen kunne denne eneste spiller i United-truppen, der er ældre end Ronaldo, reservemålmand Lee Grant, fortælle, at spillerne i klubben gjorde store øjne, når Cristiano Ronaldo tog mad ved de fælles måltider, og at det betød, at ingen spillere tog for sig af kagerne.