3F Superligaen

Thorsteinsson: I min drømmeverden forlader jeg AGF

Jón Dagur Thorsteinsson fremtid er ved at være på plads, da islændingen fortæller, at han ikke regner med at forlænge sin kontrakt i AGF, der udløber til sommer.

AGF Jón Dagur Thorsteinsson
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Jón Dagur Thorsteinsson har kontaktudløb med AGF til sommer, og indtil videre har der ikke været noget ude om, hvad planen er for islændingen.

Nu er der dog endelig kommet nyt i sagen. Thorsteinsson fortæller til islandske DV, at planen ikke er at forlænge med AGF.

– Jeg regner ikke med at blive i Danmark, hvis jeg forlader AGF. Jeg har ikke været i kontakt med andre klubber fra Danmark, og jeg regner heller ikke med at være det.

– Jeg tror, det er tid for mig, til at tage et andet sted hen, selvom det har været sjovt. Det har været en skuffende sæson for os, i min drømmeverden ville jeg gerne have, at vores sæson var gået bedre, men i min drømmeverden regner jeg også med at forlade AGF, siger Jón Dagur Thorsteinsson.

Den islandske AGF-spiller ved dog ikke endnu, hvor fremtiden ligger henne, når kontrakten i Aarhus udløber til sommer.

– Jeg har ikke besluttet noget endnu, og jeg er heller ikke stresset omkring det. Jeg vil tage mig tid til at vælge det næste skridt. Jeg vil gerne ind på et hold, der spiller mere fodbold, og som passer bedre til mig. Det har været svært som angriber på det her hold, afslutter AGF-spilleren.

AGF-profil var rasende: Så meget koster det klubben

23-årige Jón Dagur Thorsteinsson har spillet i AGF siden 2019, hvor han dengang kom fra engelske Fulhams U23-hold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P