Medie: Barca forbedrer ikke kontrakttilbud til profil
FC Barcelona har angiveligt ingen intentioner om at forbedre deres kontraktudspil til Ronald Araujo, selvom uruguayaneren afviste catalanernes seneste tilbud.
Et af FC Barcelonas store lyspunkter i denne sæson har været deres uruguayanske forsvarsspiller Ronald Araújo.
Den catalanske LaLiga-klub har derfor også længe været i gang med forhandle en kontraktforlængelse på plads med Araújo. De forhandlinger går desværre bare ikke efter Barcas planer.
Ifølge flere medier valgte den store forsvarsspiller nemlig at afvise Barcelonas seneste udspil, da Araújo mente, at han skulle have en højere løn.
Det fik i første omgang den catalanske storklub til at gå i tænkeboks for at finde ud af, hvorvidt de var villige til at øge tilbuddets værdi. Den tænkepause skulle ifølge et spansk medie nu være overstået.
Cataluyna Radio melder nemlig, at FC Barcelona har valgt, de ikke vil forøge deres tilbud til Araújo, da de allerede tilbyder ham tre gange så meget, som han tjener på nuværende tidspunkt.
Medie: Dembélé klar til at forhandle med Barca igenBarca-spilleren er dog en eftertragtet herre. Selvom hans kontrakt først udløber med klubben i sommeren 2023, så skulle flere klubber allerede stå klar i baggrunden med et tilbud til Araújo.
23-årige Ronald Araújo har i denne sæson spillet 33 kampe for FC Barcelona, hvori det er lykkedes uruguayaneren at score fire mål.