3F Superligaen

AaB-profil klar til sommer-exit: Vil gerne til en stor liga

Jacob Rinne har kontraktudløb med AaB til sommer og vil her gerne ud og teste talentet af i Europa.

Jacob Rinne
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jacob Rinne har været en sikker sidste skanse i AaB, siden han skiftede til klubben tilbage i sommeren 2017.

Til sommer ser det dog ud til at være slut. Her har den svenske keeper nemlig kontraktudløb i det nordsjyske, hvorfor han gerne vil ud på nye eventyr i fodboldverdenen. Det fortæller han til svenske Fotbollskanalen.

– Jeg vil se, hvad jeg kan drive det til ude i Europa, og give det endnu en chance. Jeg vil gerne til så stor en liga som muligt og satse på det sportslige. Hvis den mulighed dukker op, så springer jeg til, lyder det fra Rinne, der tidligere har været på kontrakt hos belgiske Gent.

Dog har AaB-målmanden indtil da fuld fokus på at slutte godt af i Superligaen, hvor den nordjyske klub står overfor et spændende mesterskabsslutspil efter landsholdspausen.

– Det er slutningen, man kommer til at huske, så jeg håber, at det her kommer til at bliver den bedste sæson. Det ville være prikken over i’et, lyder det endvidere fra svenskeren, inden han slutter:

– Vi går ind i et sjovt kampprogram her i slutningen af sæsonen, så det skal nok blive sjovt.

AaB-målmand afviser ikke skifte til anden superligaklub: Vil lytte til alt

28-årige Jacob Rinne står indtil videre noteret for 157 kampe i AaB-trøjen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P