3F Superligaen

AaB-målmand afviser ikke skifte til anden superligaklub: Vil lytte til alt

Jacob Rinne vil ikke afvise et skifte til en anden superligaklub end AaB, men ser helst at skifte til en klub udenfor Skandinavien.

Jacob Rinne er måske snart fortid i AaB
Jacob Rinne vil ikke afvise, at fremtiden kan ligge i en anden klub i Superligaen end AaB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB er tilbage på træningsbanen og er så småt begyndt at forberede sig til forårssæsonen, hvor man starter op på en fjerdeplads – syv point op til toppen.

Der er dog en del ubekendte faktorer, da store klubprofiler som Jacob Rinne og Rasmus Thelander står med kontraktudløb i AaB til sommer og dermed er frie til at snakke med andre klubber allerede nu.

Til campo.dk fortæller Jacob Rinne efter torsdagens træningspas i Gistrup, at han ikke vil afvise et skifte til en anden klub i Superligaen end AaB.

Kunne andre danske superligaklubber være aktuelt?
– Jeg holder alle døre åbne. Jeg vil lytte til alt, hvad der kommer. Det skal passe godt ind med familien og fodboldmæssigt. Økonomien er selvfølgelig også en del af det, så jeg lytter til alt, hvad der kommer til mig.

Her forholdte vi ham også spørgsmålet om, hvad han tror, fremtiden kommer til at byde på. Her fortalte den svenske målmand, at han foretrækker et skifte til en klub udenfor Skandinavien.

– Det er absolut en af mine muligheder (at forlænge med AaB, red.), men som jeg har sagt, siden jeg kom, så vil jeg videre en dag. Jeg vil prøve at se, hvor langt jeg kan trække det i Europa. Udenfor Skandinavien. Det har altid været mit mål, men alt er muligt.

Læs også:
AaB-træner om fremtiden: Jeg kan ikke love noget

I samme ombæring forsikrer Rinne, der har været i Aalborg siden sommeren 2017, at han lige nu har fuldt fokus på opgaverne i AaB.

– Jeg er i AaB. Jeg kan ikke sige så meget, fordi jeg ved ingenting. Som tingene ser ud lige nu, så skal jeg spille et halvt år mere i AaB. Så må vi tage det i løbet af foråret. Så længe jeg spiller i AaB, så kommer jeg til at have 100% fokus på AaB.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P