Daniel Agger blev den store taber i 1. divisionens sidste runde af grundspillet
Fredag aften blev den sidste runde i NordicBet Ligaens grundspil færdigspillet, hvor det blev afgjort, hvilke seks hold der bliver en del af oprykningsspillet, og hvilke seks hold der bliver en del af nedrykningsspillet.
Fredag aften skulle sidste runde i NordicBet Ligaens grundspil spilles, og det bød på flere opgør med stor betydning.
Tre hold havde alt at spille for, da både HB Køge, Vendsyssel FF og Nykøbing FC kunne sikre sig en plads i top seks og dermed oprykningsspillet alt efter, hvordan det gik indbyrdes mellem hinanden.
Her så det efter de første 45 minutter ud til, at HB Køge, der har Daniel Agger som cheftræner, skulle være de heldige vindere af sjettepladsen, da de kunne gå til pause med en 0-2 føring, mens både Vendsyssel FF og Nykøbing FC var bagud til pause i deres kampe imod henholdsvis Hvidovre IF og AC Horsens.
Campo.dk Ligaen: Råd til 5. runde af Super Manager Forår 2022De sidste 45 minutter endte Agger og HB Køge dog med at blive de helt store tabere i grundspillets sidste runde, da FC Fredericia med to scoringer inden for de første 20 minutter fik udlignet til 2-2, hvilket også blev slutresultatet.
Det betyder, at selvom Nykøbing FC tabte med 1-3 hjemme til AC Horsens, så blev det klubben fra Falster der blev de heldige vindere af den gyldne sjetteplads i NordicBet Ligaen, der sikrer endnu en sæson i landets næstbedste række.
Alle kampene fra NordicBet Ligaens 22. runde:
Esbjerg fB – Lyngby BK 0-3
FC Fredericia – HB Køge 2-2
FC Helsingør – Jammerbugt FC 3-0
Fremad Amager – Hobro IK 1-1
Nykøbing FC – AC Horsens 1-4
Vendsyssel FF – Hvidovre IF 0-1
Oprykningsspil
1. FC Helsingør – 51 Point
2. Lyngby BK – 43 point
3. Hvidovre IF – 43 point
4. AC Horsens – 40 point
5. FC Fredericia – 37 point
6. Nykøbing FC – 25 point
Nedrykningsspil
7. HB Køge – 25 point
8. Vendsyssel FF – 24 point
9. Hobro IK – 21 point
10. Esbjerg fB – 20 point
11. Fremad Amager – 18 point
12. Jammerbugt FC – 16 point