Dansk Fodbold

Forstår ikke Hjulmands udtagelse: Jeg er virkelig skuffet!

Kasper Hjulmand udtog onsdag formiddag landsholdet til de kommende landskampe og her blev der ikke plads til Casper Nielsen. Det har gjort danskerens træner vred!

Kasper Hjulmand landsholdsudtagelse til landskampe.
Foto: dbu.dk.

Kasper Hjulmand udtog onsdag formiddag spillerne, der skal prøve kræfter mod Holland og Serbien, og her blev der selvfølgelig ikke plads til alle.

Den danske landstræner fortalte efterfølgende om boblerne til holdet, og her kunne man blandt andet finde Casper Nielsen, som løber rundt på den defensive midtbane hos Union Saint Gilloise.

Han har sammen med det belgiske oprykkerhold spillet sig helt til tops, men hos Hjulmand var det ikke nok til at blive udtaget. Det ærgrer danskerens træner Felipe Mazzu sig meget over.

– Jeg er virkelig skuffet. Jeg har allerede snakket med ham om det. Nielsen er en fighter, og han viser ikke, at han ærgrer sig. Men selvfølgelig er han også skuffet. Casper er en af de bedste centrale midtbanespillere i ligaen i denne sæson, så han fortjente bestemt at blive udtaget, siger Mazzu og fortsætter.

– Det er ikke et angreb på Kasper Hjulmand. Jeg forstår, at han har sin måde at gøre tingene på, og det er sandt, at der er stor konkurrence på positionen. Jeg ved bare, at Nielsen kunne have været en stor hjælp for Danmark. Jeg håber, at han er med næste gang, slutter Mazzu til Het Nieuwsblad.

Hjulmand om skadede stamspillere: Det er en udfordring

Casper Nielsen har leveret seks mål og seks assist i 32 kampe for førerholdet i den bedste belgiske række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P