
Medie: UEFA giver grønt lys for Chelsea trods sanktioner
Champions League-kampen mellem Lille og Chelsea bliver ifølge UEFA spillet i aften til trods for rygter om, at den kunne blive aflyst på grund af sanktioner mod klubbens ejer.

På grund af sanktioner mod Chelsea russiske ejer, Roman Abramovich, blev klubbens Champions League-kamp i aften mod franske Lille meldt i fare for at blive aflyst. Men nu bekræfter UEFA, at kampen vil blive spillet som planlagt. Det skriver franske RMC.
UEFA har bekræftet overfor mediet, at kampen finder sted i Frankrig onsdag aften. Til trods for sanktioner mod Chelseas russiske ejer, Roman Abramovich, ovenpå Ruslands invasion af Ukraine, kommer disse ikke til at ramme London-klubben til kampen.
Det skyldes, at Chelseas særlige licens for at fortsætte med at spille trods sanktionerne mod Roman Abramovich også gælder Champions League-kampen. Sanktionerne er sat i værk for at begrænse pengestrømmen i klubben i EU. Men da Lille-kampen allerede er budgetteret, er den ikke i fare for en aflysning, skriver RMC.

Du kan læse mere om sagen i artiklen herover. Champions League-kampen mellem Lille og Chelsea spilles dermed som planlagt i aften på Stade Pierre-Mauroy klokken 21 og kan ses på TV3 MAX og Viaplay.