Serie A

Medie: Milan øjner Zlatan-erstatning i Liverpool

Som 40-årig lakker Zlatan Ibrahomivic' karriere mod ende, og derfor kigger AC Milan nu på en mulig erstatning i form af Liverpools Divock Origi.

Med aldrende angribere som Olivier Giroud og Zlatan Ibrahimovic kigger AC Milan nu efter Divock Origi som afløser.
Divock Origi har spillet fem Premier League-kampe for Liverpool i denne sæson. Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

AC Milans aldrende angreb består lige nu skiftevis af Zlatan Ibrahimovic og Olivier Giroud, der tilsammen har 75 år på bagen.

Derfor leder den italienske storklub nu efter en mulig afløser. Det skriver Calciomercato.

Ifølge mediet kan Simon Kjær og milaneserne få en ny kollega i form af Divock Origi, der til dagligt sidder på bænken i Liverpool. Den 26-årige belgier har blot optrådt i fem Premier League kampe i år, og med nytilkomne forstærkninger som Luis Diaz, er udsigten til spilletid dalende.

Jürgen Klopp har tidligere på sæsonen udtalt, at Origi fortjener mere end en plads på bænken i Liverpool-truppen. Dertil håber tyskeren, at klubbens lykkefugl ender hos en manager, der er villig til at bruge ham.

Jürgen Klopp efter sejr: Divock Origi er en legende

Divock Origi har kontraktudløb til juni, hvor AC Milan og andre interesserede klubber får muligheden for at underskrive en kontrakt med angriberen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P