Medie: Chelsea i CL-stormvejr – Må ikke sælge billetter
Chelsea fratages retten til at sælge fremtidige Champions League-billetter, så længe Roman Abramovich ejer klubben.
Tilstandene i Chelsea har de seneste uger set mørkere ud end nogensinde før.
Sponsorbrud, tæt på konkurs og grønt lys til at spille Champions League på falderebet, har været London-klubbens virkelighed. Nu forværres situationen yderligere.
Medie: UEFA giver grønt lys for Chelsea trods sanktionerIfølge mediet Sky fratages Chelsea nu retten til at sælge Champions League-billetter resten af sæsonen, så længe Roman Abramovich ejer klubben.
Onsdag aften gæster Chelsea franske Lille i det andet opgør af ottendelsfinalen, og med en 2-0 sejr på Stamford Bridge ser englændernes mulighed for avancement lovende ud. Hvis de skulle gå videre onsdag, bliver kvartfinalen på hjemmebane altså formentlig uden fans på lægterne, med mindre der findes en akut løsning på ejerskabet.
Kvartfinalerne i Champions League bliver spillet den 6. april.