Premier League

Middlesbrough-chef med mega-sviner til Chelsea efter uenighed

Chelsea bad tidligere tirsdag det engelske fodboldforbund om at lukke dørene til klubbens kommende kampe i FA Cuppen mod Middlesbrough. Det ønsker har de ikke meget til overs for i Championship-klubben, hvor bestyrelsesformand Steve Gibson sender noget af en salve afsted mod de forsvarende Champions League-vindere.

Middlesbrough Chelsea FA Cup
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

– Chelsea og sportslig integritet hører ikke sammen i samme sætning!

I Middlesbrough er de mildest talt ikke imponerede over, at Chelsea tidligere tirsdag bad det engelske fodboldforbund, FA, om at lukke dørene til de to klubbers møde i FA Cup-kvartfinalen på lørdag.

Kampen skal spilles på Middlesbroughs hjemmebane Riverside Stadium, og ’Boro’ har allerede solgt alle deres billetter til kampen.

Chelsea har dog ikke mulighed for at sælge de billetter, de som udehold er blevet tildelt, som følge af de britiske myndigheders sanktioner mod Chelseas russiske holdejer, Roman Abramovich, og det fik altså tidligere tirsdag Chelsea til at bede om lukkede døre på grund af ’sportslig integritet’, men det argument har Middlesbroughs bestyrelsesformand ikke det helt store til overs for.

– Chelsea og sportslig integritet hører ikke sammen i samme sætning! Hvor er intellektet hos Bruce Buck, bestyrelsesformanden i Chelsea, som har været en undskyldning for sin ejer, hvor trofæerne vundet igennem 19 år er kommet fra de korrupte penge forsynet af Abramovich? Lyder kritkken fra Steve Gibson – bestyrelsesformand i Middlesbrough, ifølge The Athletic.

Chelsea anmoder om lukkede døre til FA Cup-kamp

Chelsea må grundet sanktionerne mod Abramovich ikke sælge billetter, der ikke allerede er solgt, til sine hjemmekampe. Alligevel blev weekendens kamp mod Newcastle spillet for fuldt hus på Stamford Bridge, men fremadrettet må klubben kun lukke folk ind, der enten allerede har købt billet eller er sæsonkortholdere.

Det betyder også, at Chelsea ikke kan sælge billetter til udeholdsfans til de sine kommende hjemmekampe, som dermed, formentlig, udelukkende vil blive spillet med Chelseas egne sæsonkortholdere på Stamford Bridge.

Medie: Saudiarabere smider gigantisk bud på Chelsea

– Hvor er intellektet hos Chelseas bestyrelsesformand, når det kommer til at spille på hjemmebane foran sæsonkortholdere? Ønsker han at spille alle udekampe på tomme stadioner? Vi kommer ikke til at hjælpe dem (Chelsea, red.) mere. Abramovich er blevet sparket ud af fodbold, og Bruce Buck burde også smides ud af fodbold, lyder det videre fra Steve Gibson.

Klubben Middlesbrough meldte tidligere ud, at de fandt Chelseas anmodning om lukkede døre både bizar og helt ufortjent.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P