Serie A

Dansk midtbanedynamo er fløjet under radaren – Nu vil italiensk storklub hente ham

Christian Eriksen fik i januar ophævet sin kontrakt med Inter, men nu virker det til, at Inter har set sig lune på endnu en dansker.

Danmarks Morten Hjulmand i U21 venskabskampen mellem Danmark og Ungarn på Aalborg Stadion, fredag 6. september 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Internazionale måtte til egen store fortrydelse sige ‘Arrivederci’ til Christian Eriksen efter danskerens uheld under sommerens EM, der ledte til, at Eriksen fik indopereret en ICD-enhed.

Ifølge et italiensk medie kan milaneserne snart vende på en pizzatallerken og sige ‘Buongiorno’ til nyt dansk islæt.

Lykkeligvis er der ikke tale om Kidd’s landeplage med saxofonen, som blæste ud af mange danske højtalere under sommerens EM-slutrunde.

Der er såmænd tale om en dansker, som er i færd med en opblomstring i den italienske Serie B.

Simone Inzaghi og Inter-ledelsen har fået øje på Morten Hjulmand, der fra maskinrummet på midtbanen i Lecce har kørt den syditalienske klub i stilling til direkte oprykning til Serie A. Det fortæller La Gazetta dello Sport i mandagens fysiske avis.

Hjulmand fik sin fodboldopdragelse hos F.C. København, men han nåede ikke at slå igennem på klubbens førstehold, før turen gik til Admira Wacker i den bedste østrigske række i 2018.

I løbet af tiden hos det østrigske hold spillede midtbanedynamoen sig til en plads på U/21-landsholdet, hvor det er blevet til 11 kampe. Blandt andet var han en del af det danske hold, som ved sommerens EM-slutrunde nåede kvartfinalen.

Hjulmand tog næste spring op af karrierestigen, da det i sommer blev til et skifte til Serie B og Lecce. Syditalienerne ligger på en øjeblikkelig andenplads i Serie B.

Thomas Frank melder ud: Eriksen er klar til landsholdet

I ‘Barokkens Firenze’ har den 22-årige dansker med undtagelse af en enkelt karantænedag spillet samtlige kampe i Serie B, og Inter ser derfor danskeren som en pålidelig reserve til 29-årige Marcelo Brozovic, der lige nu er førstevalget for Inter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P