Premier League

Chelsea trækker anmodning tilbage

Premier League-klubben Chelsea har nu trukket sin anmodning om at spille FA Cup-kvartfinalen mod Middlesbrough for tomme tribuner tilbage.

Chelsea Middlesbrough Fa cup
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Chelsea anmodede tidligere tirsdag det engelske fodboldforbund om, at FA Cup-kvartfinalen mod Middlesbrough skulle spilles for lukkede døre.

Nu bekræfter det engelske fodboldforbund, FA, at Chelsea har trukket den anmodning tilbage.

– Efter en konstruktiv snak mellem FA og Chelsea er klubben gået med til at trække sin anmodning om at spille Emirates FA Cup-kvartfinalen mod Middlesbrough bag lukkede døre tilbage, skriver FA.

Anmodningen fra Chelsea kom tirsdag som følge af, at Chelsea ikke kan sælge de udeholdsbilletter, de som klub er tildelt, på grund af de britiske sanktioner mod holdejer Roman Abramovich.

Chelsea har ifølge The Athletic allerede solgt 600 udeholdsbilletter til kampen, men sanktionerne gør, at de ikke kan sælge flere, og tidligere på dagen mente Chelsea, at det stred mod den ‘sportslige integritet’.

Den udmelding blev der taget mildest talt taget meget dårligt imod hos Middlesbrough – Den sag kan du læse mere om her:

Middlesbrough-chef med mega-sviner til Chelsea efter uenighed

Chelsea kan som følge af de britiske sanktioner mod Roman Abramovich ikke sælge yderligere billetter, og kun Chelsea-fans der allerede har købt billetter eller har sæsonkort, kan komme ind at se Chelseas kommende hjemmekampe.

I FA Cuppen har udeholdene ret til at få flere fans med til kampe, end det eksempelvis er tilfældet i Premier League. Mens udeholdets fans i Premier League udgør 10 procent af stadionets samlede kapacitet, får fans af udeholdene i FA Cuppen lov at udgøre 15 procent.

Chelsea anmoder om lukkede døre til FA Cup-kamp

Billetindtægterne deles ligeligt imellem de to hold helt til og med kvartfinalerne. Semifinaler og finalen spilles på Wembley, og her er der således ikke tale om hjemme- og udehold.

Middlesbroughs Riverside Stadium har en kapacitet på 34.742. Dermed har Chelsea egentlig haft ret til lige godt 5.200 tilskuere, men klubben nåede altså kun at sælge 600 billetter, inden sanktionerne ramte klubben qua ejer Roman Abramovich.

Middlesbrough har tidligere slået både Manchester United og Tottenham ud af FA Cuppen, og lørdag skal Championship-klubben så op mod Champions League-vinderne fra Chelsea. Kampen fløjtes igang klokken 19:15 dansk tid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P