LaLiga

Busquets’ begejstring over ærkerival: Blandt de bedste – hvis ikke den bedste

Forud for søndagens El Clásico er Sergio Busquets mere end begejstret over særligt en af Real Madrids profiler.

Forud for El Clásico på søndag storroser Sergio Busquets særligt Casemiro og kalder ham for en af de bedste i verden.
Sergio Busquets storroser ærkerivalerne fra Real Madrids midtbane-profil, Casemiro. Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix

Søndag skal FC Barcelona forsøge at stikke en kæp i Real Madrids ustoppelige hjul, når de to giganter mødes i El Clásico.

Real Madrid har lagt sig i spidsen af La Liga 15 point foran ærkerivalerne fra Barcelona, der ligger på 3. pladsen. Catalanernes midtbane-anker Sergio Busquets ser opgøret som en afgørende test, hvor der bliver kamp til stregen om tre vigtige point.

Journalist: Barca har lukket aftale med Milan-stjerne

Særligt én spiller skiller sig ud i Real Madrid truppen ifølge Busquets, som storroser sin direkte defensive midtbane-konkurrent, Casemiro.

– Hvis ikke den bedste, så er han (red. Casemiro) blandt de bedste. Man bliver nødt se på hans spil, og det arbejde han har lavet gennem hans karriere, siger Sergio Busquets forud på topbraget ifølge Marca.

Fælles for dem begge mener spanieren ikke, at man som defensiv midtbanespiller for den kredit, man fortjener. Derfor har han nemt ved at sætte sig i Casemiros sted.

– Det der sker for spillere på vores position, er at vi ikke bliver bemærket på samme måde. Man fokuserer på mål, driblinger og assists, så jeg beundrer ham, fastslår Busquets.

De to giganter tørner sammen i La Liga på Santiago Bernabéu søndag klokken 21.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P