Everton fortsætter formmæssigt styrtdyk og sender Wolverhampton mod Europa
Everton og Frank Lampard kan ikke præsentere mange flotte resultater i deres seneste kampe, og søndag eftermiddag blev det til endnu et nederlag.
Everton startede sæsonen som lyn og torden og hentede 10 point i fire kampe – siden er det blevet til 12 point i 21 kampe.
Evertons kollaps fortsatte søndag eftermiddag, hvor Bruno Lage og Wolverhampton kom, så og sejrede på Goodison Park.
I kampens indledning havde Lampards tropper ellers godt fat i spillet. Flere gange måtte Jose Sa finde fine redninger frem i Wolverhampton-målet på flotte forsøg fra blandt andre Richarlison og Demarai Gray.
Gæsterne fra Wolverhampton fik sig langsomt spist ind i opgøret, og efter en hård fight kunne holdene gå i omklædningsrummet med 0-0 på måltavlen.
I anden halvleg skiftede billedet, og Conor Coady diskede op med en genial afslutning på et tidligt indlæg. Wolves-spilleren kom højest på bagerste stolpe, og headede bolden i det fjerne hjørne.
Everton fik etableret et pres, men da Jonjoe Kenny 20 minutter før tid indkasserede to gule kort på tre minutter, var Evertons skæbne forseglet.
Rig mod fattig? Newcastle tabte til ChelseaKrisen kradser hos Everton, der efter dagens 0-1 nederlag blot har sat fire point på tavlen i de seneste ti kampe.
Samtidig hentede en anden nedrykningskandidat en vital sejr, da Watford på udebane slog Southampton med 2-1. Det betyder, at Watford nu er á point med Everton.
Everton har en bedre målscore, og derfor er det for nuværende, Watford der ligger til nedrykning.
I den anden ende af tabellen nærmer Wolves sig en europæisk plads. De overhaler med 1-0 sejren Tottenham og indtager syvendepladsen, mens Arsenal og West Ham blot er to point foran på de gyldne europæiske pladser.
West Ham holdt med nød og næppe Wolves bag sig, da de søndag eftermiddag sled sig til sejren mod Steven Gerrards Aston Villa.
West ham pressede, men måtte helt hen til minut 70, før Andriy Yarmolenko sendte topholdet på sejrskurs. Ti minutter før tid udbyggede Pablo Fornals føringen og så var Jacob Ramseys scoring til 2-1 kort før tid ubetydelig.