Benzema slår imponerende rekord i Champions League efter hattrick mod PSG
Real Madrids franske angriber, Karim Benzema, slog onsdag aften en rekord i Champions League, da han scorede et hattrick imod Paris Saint-Germain.
Onsdag aften leverede Real Madrid et sensationelt comeback i Champions Leagues 1/8-finaler, da de hjemme på Santiago Bernabeu vendte 0-1 til 3-1 imod Paris Saint-Germain. Den spanske storklub sendte dermed franskmændende ud med samlet 3-2 over to kampe.
Hovedaktøreren bag “kongeklubbens” comeback var klubbens franske angriber og anfører, Karim Benzema, der scorede et hattrick på kun 17 minutter.
Udover at franskmandens tre mål sikrede Real Madrid videre avancement til Champions Leagues kvartfinaler, så gav det også Benzema noget personlig hæder. Den 34-årige angriber blev nemlig samtidig den ældste spiller i Champions League-historien til at score et hattrick.
Benzemas vilde hattrick – se målene herBenzema tager rekorden fra hans landsmand Olivier Giroud, der selv satte sig på rekorden tilbage i december 2020, da han scorede et hattrick i Chelseas 4-0 sejr over Sevilla.
Karim Benzema har spillet i Real Madrid siden 2009, hvor han dengang skiftede til LaLiga-klubben fra franske Olympique Lyon. Siden skiftet er det blevet til 591 kampe, hvor franskmanden har scoret 306 mål og lavet 156 assist.