Europæisk Fodbold

Ukraine vil straffe legende: Skal fjernes fra historien

Den tidligere Bayern München- og ukrainske landsholdsspiller, Anatoliy Tymoshchuck, står til at blive straffet af det ukrainske fodboldforbund, da han arbejder i Rusland.

Den tidligere ukrainske Bayern München-spiller, Anatoliy Tymoshchuk, står til at blive frataget flere titler af det ukrainske fodboldforbund.
Foto: Michaela Rehle/Reuters/Ritzau Scanpix.

I en tid, hvor flere tidligere og nuværende ukrainske fodboldspiller har rottet sig sammen og støttet deres hjemland, der går igennem en forfærdelig tid, er en af deres legender på landsholdet blev særdeles upopulær.

Den tidligere Bayern München-spiller Anatoliy Tymoshchuk har nemlig forholdt sig helt tavs under den russiske invasion af Ukraine, hvilket mange forbinder med, at ukraineren til dagligt arbejder i Rusland, hvor han er assistenttræner i Zenit St. Petersborg.

Det har gjort det ukrainske fodboldforbund mere end utilfreds, hvilket har fået dem til at lave en hård og kontant plan, der vil straffe den tidligere Bayern München-spiller. Det skriver de i en officielt pressemeddelelse.

Disse ting vil det ukrainske fodboldforbund fratage:

  • Tymoshchuk skal fratages alle hans landskampe.
  • Tymoshchuk skal fratages hans trænerlicens.
  • Alle Tymoshchuks titler i Ukraine (Ukrainske mesterskab, pokalturneringen og ukrainsk Super Cup, red) skal fratages.
  • Statspriser og ærestitler skal fratages Tymoshchuk.
Storklub lancerer humanitært hjælpeprogram i Ukraine

Anatoliy Tymoshchuk sidder på rekorden for flest landskampe på det ukrainske landshold, hvor den tidligere midtbanespiller har spillet 144 kampe i den ukrainske trøje.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P