Officielt: Esbjerg fB fyrer cheftræneren
Esbjerg fB har valgt at fyre cheftræner, Roland Vrabec, efter en række sløje resultater. Det har klubben netop oplyst.
1. divisionsklubben, Esbjerg fB, oplyser onsdag, at man har valgt at fyre sin tyske cheftræner, Roland Vrabec.
Det meddeler klubben på deres hjemmeside onsdag eftermiddag.
Fyringen kommer efter en række skuffende resultater, hvor man senest har tabt forårets to første kampe til henholdvis Fremad Amager og Vendsyssel FF.
Det har efterladt den vestjyske klub som nummer ni i NordicBet Liga – langt fra pladserne om oprykning til Superligaen.
Klubben oplyser, at assistenttræner, Michael Kryger – samt Rafael van der Vaart og resten af trænerteamet, tager over for Roland Vrabec, som blev ansat efter fyringen af skandaletræneren, Peter Hyballa.
Officielt: Esbjerg henter tidligere OB’er og AGF’er– Det er aldrig et sundhedstegn, når et samarbejde skal afbrydes før tid, men vi har analyseret vores sportslige situation, som er meget alvorlig, grundigt, og på den baggrund er vi nået frem til denne beslutning.
– Vi takker i den forbindelse Roland Vrabec for sit arbejde for EfB, slutter EfB’s sportdirektør Jens Hammer Sørensen til klubbens hjemmeside.
Esbjerg-mandskabet skal i aktion igen på søndag, hvor der venter en svær udekamp mod AC Horsens.