Lars Friis på første arbejdsdag i AaB: “Vi” bliver nøgleordet
Lars Friis havde onsdag første arbejdsdag i AaB, og han har et helt klart fokus for den kommende tid.
Lars Friis tiltrådte onsdag i AaB, og klubbens egen tv-kanal fulgte den nye cheftræner tæt på hans første arbejdsdag Hornevej.
Lars Friis stod blandt andet i spidsen for træningen på kunstgræsset, og han havde også spillertruppen samlet til en ‘teamtalk’.
Og budskabet fra den 45-årige er helt tydeligt til spillertrup og omverden.
– Jeg tror rigtig meget på “vi”, siger Lars Friis til klubbens TV-kanal og uddyber sin filosi.
– Jeg tror ikke ret meget på, at det er et one man show. Jeg tror ikke, at én mand kan bære læsset. Hverken i staben eller i spillertruppen. Jeg tror rigtig meget på kollektivet. Så “vi” bliver kodeordet, og det holder jeg mig selv meget op på. Det er vigtigt, at det er kollektivet, der får succes, siger Lars Friis.
AaB startede forårssæsonen med en flot udebanesejr på 2-0 over Superligaens daværende førerhold fra FC Midtjylland, men siden er det blevet til to skuffende resultater på hjemmebane – først med et nederlag på 1-4 til Silkeborg IF og senest 0-0 mod bundholdet fra Vejle Boldklub.
Ifølge Friis skal der laves om på den stime, og det handler kun om én ting i AaB fremover.
– Vi skal på togt sammen. Vi skal ud og vinde nogle kampe. Et AaB-hold som det her skal være med i toppen af dansk fodbold og gå på banen for at vinde hver gang.
AaB ligger lige nu placeret på fjerdepladsen i Superligaen med 10 point op til FCK på førstepladsen.
Bænket AaB’er: Læner mig op ad min historik AaB sælger Børsting til Norge