AGF henter erfaren svensk keeper
AGF forstærker målmandspositionen med en rutineret svensk keeper, de har hentet på fri transfer.
AGF henter den 31-årige svenske keeper Viktor Noring på en fri transfer.
Målmanden har senest tørnet ud for svenske Falkenbergs FF, mens han tidligere har været i Malmö FF, Celtic, Hearts, Heerenveen og Lyngby BK.
Det er en handel, som AGF’s sportsdirektør Stig Inge Bjørnebye glæder sig over.
– Viktor kommer med stor rutine fra flere forskellige klubber og lande, og han vil derfor kunne give noget videre til vores yngre talentfulde målmænd og bidrage med sin erfaring, siger han.
Ambitiøs Randers-profil drømmer om Serie A– Han er en seriøs og hårdt arbejdende målmand som vi ser frem til at indlemme på vores målmands-hold. I første omgang kommer Viktor på en kortere aftale og så ser vi hinanden an, siger sportsdirektør Stig Inge Bjørnebye til AGF’s hjemmeside.
Noring er på kontrakt med ‘de hviie’ frem til sommer og støder til klubben allerede i morgen til deres torsdagstræningspas.