AaB sælger Børsting til Norge
Frederik Børsting er onsdag aften skiftet til norske SK Brann efter de to klubber er blevet enige om en aftale.
27-årige Frederik Børsting har spillet i AaB siden han var ti år gammel. 17 år senere er det forhold dog slut, da AaB-spilleren skiftet med øjeblikkeligt virkning til SK Brann i Norge.
Børsting skulle egentlig først skifte til Brann den 1. juli, men den norske klub har indfriede nordjydernes økonomiske forventninger om et øjeblikketligt skifte. Det udtaler Inge André Olsen i en pressemeddelelse.
– Som det blev offentliggjort for tre uger siden, så skulle Frederik Børsting begynde hos SK Brann 1. juli, men da Brann indfriede vores økonomiske forventninger for et øjeblikkeligt skifte, så har vi valgt at efterkomme Frederiks ønske.
– Både på og uden for banen har Frederik om nogen været en holdspiller, og vi ønsker ham alt det bedste fremover, ligesom der forhåbentlig byder sig en lejlighed, hvor vi kan hylde ham på Aalborg Portland Park for et flot AaB-karriere, siger Inge André Olsen.
Det er samtidig en glad og vemodig Frederik Børsting, der sætter ord på sit skifte.
– Da først beslutningen var taget om at skrive under på en aftale med SK Brann, så ville jeg gerne af sted med det samme, men det har været vigtigt for mig først at være med til at sikre AaB en plads i Top 6.
– Jeg glæder mig til min nye udfordring, men samtidig er det også vildt mærkeligt at forlade AaB, og jeg vil fra Norge følge klubben tæt, og endnu engang vil jeg takke alle både i AaB og blandt fansene for en fantastisk tid sammen, slutter Frederik Børsting.
Bænket AaB’er: Læner mig op ad min historikDen nye SK Brann-spiller nåede at spille 234 officielle kampe for AaB, hvor det blev til 25 scoringer.