Champions League

Guardiola mangler forsvarsspillere: Jeg er vred på Kyle Walker

Pep Guardiola mangler forsvarsspillere til kampen mod Sporting, og er især træt af Kyle Walkers karantæne.

Pep Guardiola er sur på Kyle Walker forud for Champions League-opgøret mod Sporting.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Manchester City spiller onsdag returopgøret mod Sporting i kampen om at komme i kvartfinalen i Champions League.

Selvom Manchester City vandt det første opgør mod Sporting med 0-5 på udebane, føler Pep Guardiola sig endnu ikke sikker på videre avancement i den prestigefyldte turnering.

Samtidig er City-manageren presset af, at han har hele fire forsvarsspillere ude med skader og karantæner.

– Vi har ikke mange spillere. Vi har kun 14 spillere tilgængelige. Kyle Walker er i karantæne, og Joao Cancelo kan ikke spille, fortæller Pep Guardiola til BBC inden kampen.

Udover Kyle Walker og Joao Cancelo, må Pep Guardiola også set bort fra Nathan Aké og Ruben Dias til kampen mod Sporting. Derudover er ukrainske Oleksandr Zinchenko også et spørgsmål, men ham regner City-manageren med at have klar, hvis det virkelig bliver nødvendigt.

Især fraværet af Kyle Walker irriterer Pep Guardiola, da han mener, at karantænen absolut ikke var nødvendig.

Kyle Walker fik et rødt kort tilbage i December, da Manchester City tabte med 2-1 til RB Leipzig i gruppespillet. Selvom Manchester City tabte, var de sikret at gå videre i Champions League, men Kyle Walker valgte altså alligevel at se rødt efter 80 minutter af kampen.

Det røde kort udløste efterfølgende tre spilledages karantæne i Champions League, og selvom Manchester City har forsøgt at få dommen omstødt, er det ikke lykkedes.

Pep Guardiola fortæller til Daily Mail, at han er vred på Kyle Walker, og ikke synes, at man skulle have forsøgt at få omstødt karantænen i første omgang.

– For fortjener den. Kyler Walker fortjener de tre spilledages karantæne. Når en spiller dummer sig, så fortjener han at få karantæne. Jeg ved godt, jeg ikke er særlig flink overfor Kyle i denne situation, men jeg er også stadig så vred på ham, lyder det fra Pep Guardiola.

Manchester City-stjerne bekræfter: Ville væk i sommer

– Klubben appellerede, men det var jeg ikke enig i. De var nødt til at gøre det, for lignende sager har førhen kun givet to spilledages karantæne, men han fortjente de tre. Forhåbentligt lærer han af det fremadrettet, siger City-manageren.

Kampen mellem Manchester City og Sporting spilles onsdag klokken 21.00 i England.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P