3F Superligaen

Her er AaB’s deadline for køb af Lars Friis

At Lars Friis skifter fra Viborg FF til AaB er for længst offentliggjort, men klubberne mangler stadig at finde ud af, om skiftet først skal ske til sommer, eller om de allerede nu kan blive enige om en aftale, der sender den nye cheftræner til Nordjylland tidligere.

Lars Friis AaB Viborg Inge Andre Olsen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I AaB kunne de godt tænke sig at får Lars Friis, inden hans kontrakt med nordjyderne står til at begynde den 1. august.

I Viborg betaler de løn til to cheftrænere med efternavnet Friis, men det er kun Jacob Friis, der har noget med den daglige ledelse af klubbens superligahold at gøre.

Ligesom det var tilfældet for AaB’s eget vedkommende, da de var nødt til at slippe Martí Cifuentes til svenske Hammarby, så vil Viborg have en kompensation, hvis de skal lade Lars Friis smutte til Aalborg før tid, og nu er det så op til de to klubber at blive enige om, hvor stor den kompensation skal være.

Sportschef i Viborg, Jesper Fredberg, sagde i sidste uge, at de VAR i dialog med AaB, men endnu er der ikke kommet nogen afklaring, og det skal komme inden længe, hvis det fortsat skal give mening i det nordjyske.

– Lykkes vi ikke at ordne det mellem klubberne den næste uge eller to, så må vi have ro på det, siger sportschef i AaB Inge André Olsen ifølge Tipsbladet til Ekstra Bladet.

Pibekoncert: AaB glipper mulighed for at sikre sig mesterskabsspil efter remis mod Vejle

AaB har fortsat to kampe tilbage af grundspillet, mens der efterfølgende venter 12 kampe, som i øjeblikket ser ud til at blive i mesterskabsspillet for AaB’s vedkommende.

Lars Friis er ansat i AaB fra 1. august 2022, men da superligasæsonen 22/23 allerede starter i weekenden den 16.-17. juli, kan AaB være tvunget til at undvære sin kommende cheftræner i næste sæsons opstart samt de første tre spillerunde, hvis ikke de to klubber kan blive enige inden.

AaB kan spille de to sidste kampe i grundspillet med de nuværende midlertidige trænere i form af Oscar Hiljemark og Rasmus Würtz, hvorefter klubben skal have en træner med den fornødne Pro-licens til sæsonens sidste 12 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P