Brøndby-spiller mødt af Buhråb i Silkeborg: Jeg er ligeglad
Der var officiel debut til Brøndbys nyindkøb Frederik Alves, da hans nye hold gæstede hans nu tidligere hold fra Silkeborg søndag aften. Den tidligere Silkeborg-spiller tager det dog med ophøjet ro, at han blev mødt af buhråh på sine tidligere hjemmebane.
Frederik Alves fik søndag debut for Brøndby, da han kom ind til det sidste minut af kampen mod Silkeborg.
Dermed kom den officielle debut i den gule Brøndby-trøje på hans tidligere hjemmebane, for det var nemlig i netop Silkeborg, at West Ham for lidt over et år siden købte Alves.
Indskiftningen på JYSK Park i Silkeborg søndag aften var selvsagt en milepæl for Alves, men det var ikke alle, der var lige tilfredse med indskiftningen. Hjemmeholdet var bagud, og det huede formentlig ikke hjemmeholdets fans at se den nu tidligere helt tilbage på JYSK Park. I hvert fald blev Alves mødt af Buhråb, da han blev sendt på banen.
– Det må de selv om. Jeg er ligeglad. Jeg er ikke længere SIF-spiller, så de må gøre, hvad de vil, lød det efter kampen fra Frederik Alves til Midtjyllands Avis.
Frederik Alves: Min agent har haft Brøndby i røret lige sidenFrederik Alves spillede for Silkeborg fra 2017 til 2020, hvor han altså skiftede til Premier League-klubben West Ham.
Opholdet i England blev ikke den store succes, og det blev da heller aldrig til debut i verdens største liga for den i dag 22-årige midterforsvarer.