Premier League

Arsenal overhaler United i kampen om top fire

Arsenal vandt søndag 2-3 ude mod Watford, og overhaler dermed Manchester United i Premier League-stillingen.

Bukayo Saka og resten af Arsenal indtager nu fjerdepladsen i Premier League efter sejren ude mod Watford.
Foto: Ian Walton/Reuters/Ritzau Scanpix

Arsenal vandt søndag sin fjerde Premier League-kamp i streg, da man uden den Covid-19-ramte Emile Smith Rowe besejrede Watford med 2-3 på udebane.

Arsenal-profil med klar melding: Vil blive her hele karrieren

Arsenal fik en drømmestart på kampen, da Bukayo Saka med en flot pasning ind i Watford-feltet fandt en fri Martin Ødegaard, der med største lethed kunne sende bolden i mål nederst ved den fjerneste stolpe. Fem minutter spillet og 0-1 til Arsenal.

Watford fik dog hurtigt bragt sig tilbage i kampen, da angriberen Cucho, blot seks minutter senere, kunne udligne til 1-1 blot efter 11 minutters spil.

Efter en halv times spil var Bukayo Saka på spil endnu en gang, og denne gang var det i målscorerens rolle. Han erobrede selv bolden højt på banen, inden han med en hurtig 1-2-kombination med Alexandre Lacazette fik muligheden for at afslutte fra en fri position lidt uden for Watfords felt. Dermed kunne de to mandskaber gå til pause ved stillingen 1-2 til Arsenal.

Syv minutter inde i anden halvleg øgede Arsenal føringen, da Gabriel Martinelli, med et flot skud lidt uden for Watford-feltet gjorde det til 1-3. Ligesom ved målet til 1-2, var det Alexandre Lacazette, der stod for oplægget.

Den stilling holdt ved indtil kampens døende minutter, hvor Watford fik bragt spænding tilbage i opgøret. Det gjorde de, da Moussa Sissoko fik reduceret til 2-3.

Der blev efterfølgende lagt fem minutters tillægstid til, og selvom Watford jagtede udligningen lykkedes det aldrig. Kampen endte dermed 2-3 til Arsenal.

Med sejren og de tre point stryger Arsenal nu forbi Manchester United i tabellen, og London-klubben indtager dermed en aktuel fjerdeplads.

Rygte: Ronaldo er ikke skadet – Han nægter at spille

Manchester United har dog muligheden for at generobre fjerdepladsen senere søndag, når de spiller ud med Manchester City klokken 17.30. Manchester United har dog spillet tre kampe mere end Arsenal, når de kampen mod Manchester City bliver fløjtet af.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P