Ny Premier League-træner håbede forgænger ville blive Foto: Leeds United
Premier League

Ny Premier League-træner håbede forgænger ville blive

Leeds United har skiftet ud på managerposten, efter argentinske Marcelo Bielsa søndag blev fyret. Ind er kommet amerikanske Jesse Marsch, og han håbede faktisk, at forgængeren fik lov at sidde sæsonen ud.

Jesse Marsch Leeds United Premier League MArcelo bielsa
Foto: Leeds United

Marcelo Bielsa fik 170 kampe i spidsen for Leeds United, inden han søndag blev fyret.

Den karismatiske argentiner havde kun fået syv point ud af de seneste 33 mulige, og alene i de sidste fire kampe havde holdet lukket 17 mål ind.

Selv med den lidet imponerende sidste periode i klubben vil Marcelo Bielsa altid have en stor plads i hjerterne hos Leeds’ fans, både på grund af sin specielle, sympatiske og ydmyge tilgang, men også som manageren, der førte klubben tilbage til Premier League.

I stedet for Bielsa kommer amerikanske Jesse Marsch, og han var faktisk ikke nogen stor tilhænger af fyringen af Bielsa.

- Jeg ønskede ikke, at Marcelo skulle ud på denne måde. Jeg ønskede at se ham fortsætte og afslutte sin arv og holde holdet oppe, lyder det fra Jesse Marsch ifølge BBC.

Jesse Marsch blev selv fyret allerede efter 20 kampe i spidsen for RB Leipzig i december, og han kender derfor Bielsa situation.

Eminent Højbjerg-oplæg i Spurs udradering af Leeds

- Jeg ved, hvordan det er, jeg har lige forladt et hold midtvejs i sæsonen, det er ikke nogen god følelse. Jeg ønskede, at Marcelo skulle slutte på toppen og at klubben skulle slutte på toppen med ham. Det argument ønskede jeg at videregive til Victor (Victor Orta, fodbolddirektør i Leeds, red.), da han ringede til mig, men jeg kunne se, at gruppen led, lyder det fra Marsch.

Leeds er efter fire nederlag i streg dumpet helt ned på en 16. plads i Premier League, og de har således kun to point ned til Burnley under nedrykningsstregen. Dermed begynder det også så småt at lugte af en hurtig retur til The Championship.

Officielt: Leeds ansætter ny manager

- Mit fokus er overhovedet ikke på The Championship, mit fokus er på at finde en måde til at få os til at blive i Premier League, men i sidste ende er jeg dedikeret til at være her uanset situationen, for så meget tror jeg på det, siger den 48-årige amerikaner.

Jesse Marsch spillede selv udelukkende fodbold i USA, mens han som træner har været en del af Red Bull-koncernen fra 2015 til december sidste år i henholdsvis New York Red Bulls, RB Salzburg og RB Leipzig.

Mest læste

Notifications

Notifikationer