Tidligere Real Madrid-profil afslører: Var millimeter fra skifte til rivaler
Den tidligere Real Madrid-spiller James Rodriguez fortæller i et interview, at han var tæt på at skifte til byrivalerne, Atlético Madrid.
Hele verdenen fik øjnene op for columbianeren James Rodriguez, da han tilbage i 2014 tog VM-slutrunden i Brasilien med storm. Her sikrede den daværende Monaco-spiller sig et skifte til Real Madrid oven på de store præstationer ved VM, hvor James blandt andet blev topscorer i turneringen med seks mål.
I dag spiller James Rodriguez i den qatarske klub Al-Rayyan SC, hvor columbianeren skiftede til tilbage i september 2021. I et nyt interview fortæller den tidligere Everton- og Real Madrid-spiller dog, at han for år tilbage kunne være havnet i en anden Madrid-klub, nemlig rivalerne fra Atlético Madrid.
– Ja, det hele var næsten på plads. Jeg ville gerne have min familie tæt på mig, og handlen var gjort klar til at gå igennem.
– Alt faldt dog fra hinanden, fordi Real Madrid ikke ville lade mig gå, siger James Rodriguez ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano.
Vild omvæltning: Champions League-sejr over Real Madrid i efteråret – nu står han på Ukraines frontlinjeDen tidligere Monaco- og Real Madrid-spiller havde en turbulent tid i det spanske, hvor han undervejs blev udlejet til Bayern München, inden James Rodriguez i 2021 skiftede til Premier League-klubben Everton.
Den nuværende Al-Rayyan-spiller nåede at spille 125 kampe i Real Madrid, hvor det blev til 37 mål og 42 assist i den spanske “kongeklub.”