Europæisk Fodbold

Tidligere FCK-profil har forladt Ukraine

Den tidligere profil i Superligaen, Benjamin Verbic, er kommet ud af Ukraine via Polen, og den tidligere F.C. København-spiller er nu hjemme i Slovenien i god behold.

Soccer Football - Europa League - Group B - Malmo FF - Dynamo Kyiv - Malmo Stadium - Malmo, Sweden - November 28, 2019. Malmo's Fouad Bachirou and Dynamo Kyiv's Benjamin Verbic in action. TT News Agency/Andreas Hillergren via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. SWEDEN OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN SWEDEN.

Benjamin Verbic er en af fire udenlandske spillere i ukrainske Dynamo Kiev, og sammen med sin kone og seks måneder gamle søn har han nu forladt landet.

I første omgang fik Verbic hjælpe til at komme til nabolandet Polen, men nu er han hjemme i hjemlandet Slovenien.

– Vi har det alle godt og er nu endelig i Slovenien, skriver Verbic i en besked til F.C. København-mediet Copenhagen Sundays.

En af Verbic’ holdkammerater i Ukraine, den polske venstreback Tomasz Kedziora, har også forladt den ukrainske hovedstad, og det var sammen med ham, at Verbic og familien forlod det krigshærgede land.

– Jeg er taknemmelig for alle, der ringede og var bekymrede for mig og min familie, men jeg vil gerne give en særlig stor tak til min holdkammerat Tomasz Kedziora, Polens premierminister Mateusz Morawiecki samt det poslek fodboldforbund, som hjalp mig, min familie og min lille søn i sikkerhed, skrev Verbic for to dage siden på Instagram, hvor han også kommer med en opfordring til det ukrainske folk.

Tilbudt til schweizisk milliardær: Abramovic vil af med Chelsea hurtigt

– Mit hjerte gør ondt for alle, der nu er i Ukraine; For mine venner, holdkammerater og for alle der tager til fronten og hver dag ser døden. Kæmp fjenden tilbage og forsvare jeres land!

Benjamin Verbic har spillet i Dynamo Kiev siden han i januar skiftede dertil fra danske F.C. København.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P