Voronin flygtede fra Rusland: Ville have en pistol i hånden
Den tidligere Liverpool-angriber Andriy Voronin var indtil for få dage siden assistenttræner i Dinamo Moskva. Nu er ukraineren tilbage i Tyskland, hvor han tidligere har repræsenteret hele fem forskellige hold, og han har ikke positive ting at sige om den russiske præsident Vladimir Putin.
Andriy Voronin kom ud af Rusland, mens tid stadig var.
Den 42-årige ukrainer har siden oktober 2020 været assistenttræner i Dynamo Moskva, men den tidligere Liverpool-angriber havde ikke længere lyst til at arbejde og bo i det land, som lige nu fører krig mod hans hjemland.
– Jeg ved ikke, om jeg bør sige dette, men hvis jeg var i Ukraine lige nu, så ville jeg formentlig også have en pistol i hånden lige nu.
– Jeg kunne ikke længere arbejde i det land, som bomber mit hjemland. Jeg har haft det dårligt de sidste fire dag. Virkelig dårligt. Når jeg ser alle billederne fra mit hjemland, når jeg ser nyhederne. Det er alt sammen lige så uvirkeligt som en film, men som i en gyserfilm. Jeg har dårligt ord, siger Voronin til tyske Bild.
Voronin understreger, at han har fået beskeder fra hele verden, og at han også har fået beskeder fra russere, der undskylder og fortæller, at det ikke er en krig, som den russiske befolkning ønsker. Det er derimod den russiske præsident Vladimir Putin der står bag, og Voronin tør ikke spå om, hvad det egentlig er, Putin forsøger at opnå.
Vild omvæltning: Champions League-sejr over Real Madrid i efteråret – nu står han på Ukraines frontlinje– Ved han selv det? Måske vil han bare gerne skrive sig i historiebøgerne, men det kommer aldrig til at ske – eller i hvert fald kun som kriminel, lyder det fra Voronin, der til gengæld ikke er i tvivl om, hvordan Tyskland bør hjælpe Ukraine:
– Stop den ’son of a bitch’ Putin, hjælp flygtningene og send våben, så vi kan forsvare os selv. Jeg er så stolt af mit land. Vi har smukke byer og et stort folk. Vi vil fortsætte med at kæmpe og vi vil vinde, men prisen er så høj. Alle de døde [..] Vi lever i år 2022 ikke under anden verdenskrig, lyder det fra Voronin.
FIFPro med opfordring: Lad spillere i Rusland ophæve kontrakterAndriy Voronin kom fra Chornomorets Odessa til tyske Mönchengladbach allerede som ungdomsspiller i 1995. Siden gik turen til blandt andet Mainz, Köln og Bayer Leverkusen, inden Liverpool i 2007 hentede ham til klubben på en fri transfer.
Han spillede i Liverpool til 2010, hvor han undervejs blev lejet ud til tyske Hertha Berlin. I 2010 skiftede han til russiske Dinamo Moskva, og efter et udlån til Fortuna Düsseldorf i 12/13 sluttede han karrieren i den russiske hovedstad i juli 2014.