Norsk klub pjattet med danskere: Henter tidligere FCN-spiller
Norske SK Brann har søndag præsenteret Andreas Skovgaard i klubben, og har dermed hentet to danskere samme dag.
For kort tid siden blev Svenn Crones skifte fra Lyngby BK til SK Brann offentliggjort – nu har den norske klub hentet endnu en dansk spiller.
Tidligere Brøndby og SIF-back solgt til norsk fodboldDer er denne gang tale om 24-årige Andreas Skovgaard, der har skrevet kontrakt med SK Brann. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside. Den norske klub har dermed præsenteret to nye danske spillere på samme dag.
Andreas Skovgaard spiller som midtstopper, hvor han senest tørnede ud for svenske Örebro. Han har tidligere i karrieren spillet for FC Nordsjælland og hollandske Heerenveen.
– Jeg er utrolig glad for at have skrevet under med Brann. Det er en stor klub, og jeg har skrevet en lang kontrakt, fordi jeg har stor tro på det projekt, der er i gang her. Jeg glæder mig til at komme i gang, siger Skovgaard i forbindelse med skiftet.
Andreas Skovgaard har skrevet under på en kontrakt frem til udgangen af 2024, og han har allrede tilsluttet sig resten af holdet i spanske Alicante, hvor SK Brann lige nu er på træningslejr.